At gå rundt i Paris' gader er som at gå gennem et frilandsmuseum. Byens dejlige og varierede arkitektur henviser til den franske hovedstads historie på alle leder og kanter, og mange bygninger er forsynet med skilte, der fortæller om de vigtige lokale og internationale begivenheder og personer, der er forbundet med dem.

Selv om der er masser af ting at se i Paris, er en tur i byens underjordiske tunneller lige så spændende. Gå ned under gaderne i byens centrum, og du vil finde Paris' katakomber, et stort netværk af indviklet arrangerede menneskeknogler, der fortæller en anden side af byens historie.

Under den franske revolution var katakomberne i Paris det primære sidste hvilested for de fleste parisere, hvoraf mange døde ved guillotinen, herunder Maximilien Robespierre, en af revolutionsbevægelsens mest kontroversielle figurer.

Her er alt, hvad du behøver at vide om denne underjordiske seværdighed i Paris, fra hvordan du besøger den, til hvordan den blev til, og hvem du måske vil møde, når du er der.

 

Hvad er katakomberne i Paris?

Et besøg i Paris katakomberne er ikke for sarte sjæle. Over indgangen til det underjordiske benhus står der indhugget i sten: "Arrête, c'est ici l'empire de la mort." ("Stop, dette er de dødes imperium.") De smalle underjordiske gange, der fører til benhuset, er mærket med oplysninger om de gader, de følger ovenover, samt med historiske oplysninger om katakomberne.

Når du vandrer gennem det netværk af tunneller, der går gennem selve benhuset, vil du se væg efter væg fyldt med utallige menneskeknogler, hvoraf nogle er blevet omdannet til kunstfærdige krucifikser og mærkelige skulpturer.

I dag er knoglerne ret kunstfærdigt stablet over det hele, men det har ikke altid været tilfældet. Oprindeligt blev de uden videre smidt i stenbruddet sammen med de øvrige rester, der fulgte med dem. I 1810 tog den daværende inspektør af stenbruddene, Hericart de Thury, det på sig at skabe orden i rodet og organiserede knoglerne i de udstillinger, som du ser i dag.

Der er flere kuriositeter undervejs, f.eks. en kilde ved navn Fontain de la Samaritaine og en gravlampe, der blev brugt til at bringe lidt frisk luft ind i de underjordiske tunneller.

Er der nogen kendte personer begravet i Paris' katakomber?

En række bemærkelsesværdige jordiske rester blev overført fra parisiske kirkegårde til Robespierre i Paris' katakomber, herunder dem af arkitekten Salomon de Brosse, som tegnede Paris' statelige Luxembourgpalads, de berømte franske eventyr- og fabeldigtere Charles Perrault og Jean de La Fontaine og maleren Simon Vouet, som var Premier peintre du Roi (kongens første maler) under Ludvig XIII.

Hvad er den bedste måde at se Paris katakomberne på?

City Experiences' to timers Skip-the-Line-tur i Paris katakomberne med særlig adgang tager dig med under Paris' gader for at udforske de sidste hvilesteder for omkring seks millioner mennesker.

Du kommer forbi de mange mennesker, der står i kø, og går direkte under jorden, hvor en historisk ekspert vil fortælle dig om, hvordan Paris' katakomber blev forvandlet fra gamle kalkstensbrud til en af de største fælles begravelsespladser i hele Europa. Din guide vil også tage dig med til en række områder med særlig adgang, som normalt ikke er åbne for offentligheden.

Hvorfor er der katakomber i Paris?

I slutningen af det attende århundrede stod Paris over for et stort problem. De overfyldte kirkegårde udgjorde et massivt sundhedsproblem, idet ligene hobede sig op og nogle gange endda dukkede op igen efter begravelsen.

I 1763 udstedte kong Louis XV et officielt dekret, der forbød alle begravelser inden for Paris' bygrænser. Men kirkens modstand forhindrede, at kirkegårdene blev flyttet uden for bygrænsen, og det var først i 1780, at der blev truffet drastiske foranstaltninger.

I løbet af det år begyndte parisere, der boede i nærheden af Sankt Innocents-kirkegården, metropolens ældste og største gravplads, at bemærke en tydelig stank. Væggen i en kælder ved siden af kirkegården var styrtet sammen på grund af vægten af massegravene.

Der blev indgivet officielle klager, og i 1786 løste de offentlige myndigheder problemet ved at flytte mange af de jordiske rester begravet i Les Innocents til et sted under byens gader, som oprindeligt havde tjent som et sted for underjordiske stenbrud, der nu er genindviet som "Paris Municipal Ossuary".

Bestræbelserne på at flytte byens lig blev efterhånden udvidet til at omfatte andre kirkegårde i Paris. Det skulle tage byen mange år at gennemføre processen fuldt ud og i sidste ende flytte omkring seks til syv millioner lig til byens underjordiske tunneller.

I årenes løb blev det kommunale benhus i Paris efterhånden kendt som Paris' katakomber (en hentydning til de gamle romerske katakomber). Det underjordiske sted åbnede for offentligheden i begyndelsen af det 19. århundrede og har været et populært turistmål lige siden.