[Gæsteblogger Peter Finch]
Jeg arbejder på Alcatraz Island, og jeg elsker det. Jeg er historiefan, og dette er levende historie. Jeg nyder også mine kolleger og chefer, og jeg får mulighed for at møde folk fra hele verden.
Besøgende ankommer for at lære om det berømte fængsel. Som repræsentant for besøgsservice er det en del af mit job at uddele lydafspillere til rundvisningen i Cellhouse og forklare, hvordan de fungerer. Jeg besluttede tidligt, at det ville være sjovt at lære mig selv at forklare, hvordan lydafspillerne fungerer på alle de elleve sprog, som rundvisningen tilbydes på.
Det første fremmedsprog, som jeg beherskede, var fransk. Jeg gjorde det som en hyldest til min far, som havde været fransklærer. Desuden havde jeg haft fransk i fire år i mellemskolen og gymnasiet, så jeg havde et forspring.
Inden jeg fortsætter, vil jeg gerne takke Google for at gøre dette projekt så meget nemmere. Da jeg gik i gang med at lære spillet på fransk, loggede jeg ind på Google og indtastede "English-to-French translation" (oversættelse fra engelsk til fransk). Der dukkede to bokse op. Da jeg så skrev engelsk i den venstre boks, dukkede den franske oversættelse op i den højre boks. Der var endda en højttaler, som jeg kunne klikke på for at høre den franske udtale. Derfra var det bare et spørgsmål om at øve, øve, øve, øve.
Mange studerende, der studerer et fremmedsprog, er generte for at prøve at tale sproget. De er bange for at gøre det forkert og gøre sig selv forlegen. Da jeg har gjort mig selv pinlig mange gange i årenes løb, var dette ikke en bekymring for mig. Desuden oplever jeg, at de fleste mennesker sætter pris på, at man giver deres sprog et forsøg.
Google viste sig at være uvurderlig, men jeg fandt også ud af at rekruttere venner og bekendte til at hjælpe mig med min søgen. Når jeg mødte en person, der talte et sprog, som jeg forsøgte at lære, fik jeg vedkommende til at optage det på min iPhone, så jeg kunne sammenligne det med det, Google fortalte mig.
Jeg begyndte at forklare lydafspillerne på fransk til dem, der ønskede det sprog, og det virkede! Faktisk fik jeg mange komplimenter for mit franske. Opmuntret tog jeg derefter fat på tysk. Da jeg havde fået det lært, gik det videre til spansk, portugisisk og italiensk. Jeg skal dog stadig lære at forklare afspillerne på japansk, mandarin, koreansk, russisk og hollandsk.
Seks sprog i den, og anmeldelserne er gode. De besøgende forstår mig, når jeg forklarer lydafspillerne på deres modersmål. Det eneste tidspunkt, hvor det bliver akavet, er, når den besøgende, der går ud fra, at jeg taler deres sprog flydende, stiller et opfølgende spørgsmål. Jeg må så fåmælt indrømme, at ud over at forklare, hvordan lydafspilleren fungerer, kan jeg stort set kun sige "goddag" og "tak" på deres sprog.
Og så var der dengang, kort efter at jeg havde lært at forklare spillerne på fransk, at en gruppe på 28 franske gæster dukkede op. Jeg var god til at projicere og forklarede gruppen, hvordan afspillerne fungerede. Det gik godt. Faktisk lykkedes det mig! Eller det troede jeg, at jeg gjorde, men til sidst kiggede jeg dem i ansigtet og... ingenting. Ingen smil. Ingen nik. Intet. Så vendte rejselederen sig mod mig og sagde: "De er fra Italien."
